23948sdkhjf

Sådan skabes et nyt opsving i Danmark

Inspirations- og netværksmøder skal hjælpe ledere til at tackle den 4. industrielle revolution og deleøkonomien.
Revisionsvirksomheden BDO vil med en række møder rundt om i landet inspirere virksomhedsledere om, hvad den 4. industrielle revolution og deleøkonomien kommer til at betyde for virksomhederne, og hvordan de fremtidssikrer sig.

- Vi giver en status på det danske erhvervsklima med afsæt i det netop udkomne SMV Barometer 2016, der er Danmarks største undersøgelse af erhvervsklimaet i mindre og mellemstore virksomheder, og hvert år udarbejdes af BDO, fortæller Karina Simonsen, senior manager i BDO om møderne.

- Derefter sætter vi fokus på Teknologi - hvad venter os lige om hjørnet og på længere sigt. Vi giver også bud på, hvad der skal til for at igangsætte konkurrencekraft i en global verden, hvor deleøkonomi vinder mere og mere frem og hvor teknologien udvikler sig med så hastige skridt, at det er svært at følge med, siger hun.

Under mødet er der også afsat tid til at netværke med andre virksomhedsledere.

Revisionsvirksomheden tilbyder møderne, der er gratis, mange forskellige steder i landet. Det første holdes den 7. september i Middelfart og det andet i København dagen efter. Derefter følger med 4-5 dages mellemrum det samme tilbud i andre større byer rundt om i Danmark.

Læs de individuelle programmer her , hvor du også kan tilmelde dig.

OM BDO: En danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14